Terapi og Rådgivning
Hvilke terapeutiske eller pædagogiske metoder jeg vælger, afhænger af den problemstilling der er i spil og hvad der fungerer godt for barnet/ den unge, for dig som forælder eller jer som familie. Ofte arbejder jeg med samarbejdsbaseret problemløsning, med principper fra kognitiv adfærdsterapi eller mentaliseringsbaseret terapi. Det betyder at vi dykker ned i de vanskeligheder der er, men kombinerer det med også et fokus på dine ressourcer og på praktiske redskaber der er anvendelige i hverdagen. Psykoedukation kan også indgå som del af samtalerne.
Terapi og afklarende samtaler med børn og unge
Børn og unge der er i mistrivsel, får ofte symptomer der minder om angst, depression, skolevægring, udadreagerende adfærd eller de oplever en begrænset motivation for at tage del i dagligdagen. For at forstå og arbejde med mistrivsel tager jeg ofte udgangspunkt i Sundhedsstyrelsen definition på trivsel som kan ses som en tilstand hvor barnet/ den unge kan 1. udfolde sit potentiale, 2. klare dagligdagens udfordringer, og 3. bidrage positivt til fællesskabet. Hvis barnet/ den unge mestrer disse tre parametre, vil barnet/ den unge være i trivsel. Omvendt, betyder det at hvis barnet/ den unge ikke mestrer disse tre parametre så kan det resultere i mistrivsel. Oplever du eksempelvis at dit barn efter Coronanedlukningen er kommet i mistrivsel så skyldes det måske at dit barn under nedlukningen ikke var i stand til at udfolde sit potentiale (måske ikke fik den nødvendige hjælp til skolearbejdet over Zoom) og ikke var en del af et fællesskab fordi barnet var isoleret fra sine venner i skolen og fritidslivet. Det kan også være at dit barn har skiftet skole og ikke får den samme faglige støtte som tidligere og at det har været svært at få nye venner efter skoleskiftet. Sådan mistrivsel vil hos barnet ofte manifestere sig som angst, tristhed, skolevægring, udadreagerende adfærd og hos unge tillige i selvmordstanker, cutting eller forstyrret spisning. Forløb med børn vil ofte bestå af samtaler alene med barnet ofte kombineret med samtaler med forældrene/ den forælder der ”følger barnet”. For børn vil en session derfor ofte være delt op så jeg måske starter med at snakke alene med barnet efterfulgt af en samtale med forælderen alene eller sammen med barnet. For unge vil der i højere grad være brug for at de har det terapeutiske rum alene. Her vil forældreinddragelse ske med afsæt i en fælles enighed med den unge om hvad der skal overdrages til forældrene fra det terapeutiske, fortrolige rum. Som udgangspunkt er rummet fortroligt mellem mig og den unge.
Terapeutisk tilgang
Jeg er særligt uddannet inden for kognitiv adfærdsterapi og mentaliseringsbaseret terapi. Grundidéen i kognitiv adfærdsterapi er, at det ikke er de bestemte situationer i vores liv, der skaber vores følelser. Når vi eks. bliver triste, glade, bange eller frustrerede, så er det måden hvorpå vi tænker om situationen der er afgørende for vores følelsesmæssige reaktioner på en given situation. Kognition betyder tænkning og henviser til de mentale processer, der foregår, når vi møder, erfarer og tænker noget om os selv og den verden, vi er del af. Der er i kognitiv adfærdsterapi fokus på den måde vi tænker om og vurderer forskellige situationer, og på hvordan vores tænkning påvirker de situationer vi står i og de handlinger vi foretager. I kognitiv adfærdsterapi er målet at hjælpe barnet/ den unge godt videre gennem relevant viden og en række konkrete redskaber.
I mentaliseringsbaseret terapi er fokus på at øge barnets mentaliseringsevne. Lidt populært sagt kan mentalisering defineres som ”evnen til at se sig selv udefra og andre indefra”. Det handler altså om ”at forstå sine egne mentale tilstande” samt at ”forstå den intention der ligger til grund for en andens handling”. Mentalisering handler om at kunne forestille sig sine egne og andre menneskers tanker, følelser, behov og antagelser, og om hvordan disse hænger sammen med ens egne og andres handlinger. Det betyder at der er fokus på barnets evne til at kunne fortolke egne og andres udtalelser og adfærd som meningsfulde på baggrund af indre mentale tilstande såsom følelser, behov, intentioner og tanker.
Forældrerådgivning og forældre-barn samarbejde
Forældreskab kan være både givende og krævende. Hverdagen kan være presset og I oplever måske at I kommer i konflikt over små ubetydelige ting. I føler måske i kommer til kort uanset hvad I prøver og I har sikkert følelsen at af have prøvet alt – men intet virker. I forældrerådgivning vil der være fokus på jeres forældreskab i livet med børn, hvor dagligdagen er presset og til tider kan virke uoverskuelig. I ønsker som familie måske en bedre forståelse af egne og barnets følelser, behov og adfærd i forskellige situationer, herunder jeres samspil. I forældrerådgivning vil der være fokus på at identificere i hvilke situationer problemerne og reaktionsmønstrene opstår og finde nye handlemuligheder – ofte sammen med barnet. Udgangspunktet for samtalerne vil ofte være samarbejdsbaseret problemløsning (se ”Samarbejdsbaseret problemløsning ovenfor for at læse mere om metoden)
Den terapeutiske alliance
Vi ved, at den vigtigste ”ingrediens” i det terapeutiske rum er er at der er kemi og at vi føler os set, hørt og forstået. Det er grundlaget for tillid – og tillid er essentielt for forandring. Du er derfor velkommen til at kontakte mig uforpligtende enten via telefon eller mail hvis du har nogle spørgsmål.
Særligt til skilsmisseforældre
For børn og unge under 18 år skal jeg altid have skrifteligt samtykke fra begge forældre før jeg kan påbegynde et forløb. Derfor skal i begge underskrive en skriftelig samtykkeerklæring på forløbet inden jeg kan starte det op. Samtykket sender jeg til jer i en krypteret mail som i bedes returnere til mig inden forløbets opstart.
Jeg starter typisk et forløb med et barn/ en ung op med en fælle samtale med forældrene. Det betyder at selvom i er i højkonflikt skal i kunne deltage i en indledende samtale sammen jer to uden barnet og også som del af forløbet hvor det giver mening ift. den proces jeres barn er i.
